KUNST-TERAPEUTEN:

Kunst-terapeut Grith Gough:


Mit navn er Grith Stagaard Gough. Min interesse i forbindelsen mellem krop og sind, hvad angår både sygdom og helbredelse, er hvad der førte mig i retning af kunst-terapi, hvilket jeg er meget taknemmelig for.


For mig er det et stort privilegium, at se en klient dybt optaget af den terapeutiske og skabende proces. Det er en gave, at få lov at se mennesker udvikle og forandre sig og jeg elsker at facilitere den proces.



Erfaring:


Mit hjerte har banket for kunsten siden jeg var ung teenager. Jeg startede med at uddanne mig som Cand. Mag. i kunsthistorie og har sidenhen arbejdet professionelt med kunst, i forskellige udformninger.


Senest har jeg uddannet mig til kunst-terapeut, over en 4 årig periode, hos Rüdiger Mövens på kunstterapiuddannelsen i Herlev.



Kvalifikationer:


MA with Honors - The University of Glasgow.

Cand. Mag. i Kunsthistorie - Københavns universitet.

Certificeret Kunst-terapeut - Kunstterapiuddannelsen v. Rüdiger Mövens.


ATELIERET:

Atelierets beliggenhed:


Kunst-terapeuten.dk atelier og arbejdslokale finder du i den hvide by i Køge.


Lokalet ligger på 1. sal, sammen med Kreativ Fitness, som har til huse på Theilgaards Torv 9 i Køge (ovenpå Gardinbussen).


Selv om lokalet er beliggende i et kreativt fitness center, foregår terapien bag lukket dør, i en fortrolig og rolig atmosfære.


For at indgyde ro og afslappelse, er lokalet indrettet så neutralt som muligt.